Tryk gennem fire generationer

Jens StrandbygaardStrandbygaard Grafisk A/S blev grundlagt i 1898 af Jens Strandbygaard. Dengang var det en lille papir- og galanteriforretning i Østergade 3 i Skjern. Den 24. marts 1898 fik Jens Strandbygaard bevilling til at drive bogtrykkeri og flyttede i 1899 til større lokaler i Bredgade 106.

Efter 4 år byggede man nyt trykkeri og privatbolig i Skolegade 4, og i de forløbne år udvidedes der flere gange.

I 1955 overtog Erik Strandbygaard ledelsen, og grundlæggeren Jens Strandbygaard fortsatte i firmaet indtil sin død 1961.

Erik Strandbygaard drev trykkeriet frem til 1969, hvor han pludselig døde. 3. generation tog over. I en alder af kun 27 år overtog Niels Erik Strandbygaard trykkeriet.

I 1989 valgte man at inddrage privat beboelse til trykkeri. Dette fungerede fint i 5-6 år, men da pladsen igen blev for trang, besluttede man i 1996 at bygge nyt 1.200 kvadratmeter stort trykkeri på Trykkerivej 2 i Skjern.

Initialerne JS stammer fra grundlæggeren Jens Strandbygaard, og disse er fortsat grundstammen i Strandbygaard Grafisk' logo.I år 2000 besluttede Niels Erik Strandbygaard at overdrage virksomheden og den daglige ledelse til sønnen Ole Strandbygaard (4. generation). Niels Erik Strandbygaard fortsatte i virksomheden indtil sin død i 2009.

Virksomheden drives i dag af Ole Strandbygaard og Claus Scotwin, der er Oles svoger.