Strandbygaard
Prepress hos Strandbygaard person kigger på skærm

Vi hjælper dig sikkert i mål med dine tryksager

I vores prepress-afdeling har vi dygtige grafikere til at hjælpe dig godt på vej.

Vi kan bl.a hjælpe med:

  • Kreativ opsætning
  • Scanning
  • Billedbehandling
  • Farvekorrigering
  • Retouche
  • Ombrydning
  • Udskydning
  • PDF-kontrol
  • Korrekturer
  • ISO-certificerede digitale prøvetryk
  • Pladefremstilling


Alle i afdelingen arbejder på Apple og Microsoft udstyr med workflow system, der sikrer en effektiv arbejdsgang til fejlreduktion i overgangen fra skærm til papir.

Uanset hvilken platform du benytter, vil vi kunne håndtere dit job.

Vores arbejdsstationer, programmer, servere og workflows opdateres og udbygges løbende. Vi følger udviklingen og er altid et skridt foran. Vi opretholder et højt kvalitetsniveau og sikrer, at alle tryksager bliver færdige til tiden.

Prepress-afdelingen håndterer desuden digitalprint, avanceret storformat plot og ISO-certificerede prøvetryk på nyeste udstyr.

Vi har udarbejdet vejledninger for at hjælpe dig til at opnå den bedste kvalitet i dine trykfiler. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 96 800 700, eller prepress@strandbygaard.dk

Kvinde på kontor i prepress

Vi rådgiver med glæde

Moderne teknologi og rådgivning er kendetegnende for prepress-afdelingen hos Strandbygaard.
Vores medarbejdere er specialister på hver deres område og er altid på forkant med udviklingen.
Vi sætter en ære i at give en rådgivning, der giver det optimale slutprodukt.

Har du filer klar? Upload dem direkte her:

Upload filer direkte  

Er du i tvivl om dine filer er korrekt opsat? Eller har du f.eks. spørgsmål til variabel date, eksport af filer eller lign.?
Så følg vores vejledninger og få det optimale resultat.

Vejledninger til perfekt print  
Allan Bernhard - IT chef hos Strandbygaard Trykkeri

FTP/Upload

Du kan sende os filer enten via upload knap på hjemmesiden eller via FTP og mail.

Hvis du ikke har en mappe på vores FTP, kan du uploade til vores gæstemappe med følgende login-oplysninger:

Loginoplysninger til upload via FTP:
Adgang til FTP
ftp.strandbygaard.dk
Brugernavn: gaest
Adgangskode: gaest1

(Der skal kun bruges små bogstaver).

Når du er koblet på vores server, skal du oprette en mappe til dit job og navngive den med tydelig henvisning til ordrenummer/jobbet.

  Download WinZip (Windows)

Vi modtager automatisk en besked, når der er nye filer på vores FTP, så du behøver ikke at kontakte os, når din fil er uploaded. Hvis du har supplerende oplysninger, så mail dem til din konsulent eller på prepress@strandbygaard.dk

Oplever du problemer med at komme på vores FTP, er du velkommen til at kontakte Allan Bernhard på tlf. 96 800 708 eller ab@strandbygaard.dk

Vær opmærksom på at alle tilbud er givet med udgangspunkt i færdig trykklar PDF i CMYK med 3 mm beskæring og skæremærker, vedhæftede skrifter, centreret, enkeltsidet og i samme dokument. Tilretninger er på timebasis til kr. 550 pr. time ekskl. moms.

Har du udfordringer med at logge på FTP, så brug upload-knappen, eller kontakt prepress-afdelingen.


Upload filer direkte  

Trykker kigger på tryksag

Digitalprint af tryksager

Vi tilbyder en bred vifte af kvalitetsprodukter fra vores digitale afdeling til fordelagtige priser og med kort leveringstid.

Digitalprint er værd at overveje, hvis du skal bruge et mindre oplag, hvis din opgave har forholdsvis kort levetid, eller hvis du ønsker ekstra hurtig levering.

En anden fordel i forhold til tryk er, at du kan nøjes med at bestille lige nøjagtigt, hvad du skal bruge og genbestille igen uden at skulle betale højere startomkostninger.

Opgaver som eksempelvis visitkort, løsblade, flyers, Direct Mail kampagner (individuelt print), hæfter, brochure og spiralbøger er oplagte til digitalprint.

Vi kan printe i formater op til 52 x 72 cm i vores digitale trykmaskine (HP Indigo 10000) på op til 300 g papir.

Farvestyring ved trykprøver

Farvestyring

Hos Strandbygaard producerer vi efter ISO 12647. Det er med til at sikre en ensartet produktion igennem oplaget og ved genoptryk.

Guide til farvestyring af tryksager
Farvestyringen imellem diverse programmer er vigtig for at beholde de korrekte farver. Læs disse guides, så er du godt på vej.

ICC profiler
ICC profiler er til bestrøget og ubestrøget papir

Gå til download  

Farvestyring Adobe Bridge
Sikrer korrekt farvestyring på tværs af Adobe programmerne

Gå til guide  

Vi kan tilbyde et digitalt prøvetryk af din opgave, så du på forhånd kan sikre dig, at farverne stemmer overens med dine forventninger.

Vores anbefaling er, at billedmateriale konverteres til CMYK vha. ISO Coated FOGRA 39. Dette gælder også, i de fleste tilfælde, for ubestrøgne tryksager, da dette giver den størst mulige farvegengivelse på papiret. Dette begrundes med den høje kvalitet, de fleste ubestrøgede papirkvaliteter har i dag.

Farvestyring igennem hele processen, fra layout til færdigt tryk, er altafgørende for det optimale slutprodukt. Hvis du har brug for rådgivning til export af din trykklare PDF, er vi klar til at hjælpe, kontakt prepress på prepress@strandbygaard.dk

Trykker kontrolerer en tryksag med lup

Prøvetryk - Vi tilbyder tre muligheder for prøvetryk hos Strandbygaard.

1. Skærm farvegodkendelse
En skærm farvegodkendelse er kun brugbar, hvis vi igennem hele processen kan sikre os, at skærme og indstillinger overholder ISO-standarden. Det er ikke tilrådeligt at stole på en skærmkorrektur.

2. Digitalt prøvetryk (Cromalin)
Vi producerer det digitale prøvetryk på to Epson 4880 inkjet printere, på FOGRA-certificeret papir, for at sikre bedst mulig ISO farvestyring. Vi FOGRA-certificerer dette prøvetryk, så vi sikrer os at det overholder ISO-standarden.

Som udgangspunkt får vi det optimale resultat til bestrøgne kvaliteter. Du skal forvente 95% farveægthed, afhængig af efterbehandling, eksempelvis lak eller kachering, der kan have en effekt på farven på den færdige tryksag.

3. Maskinprøvetryk
Et maskinprøvetryk er et offset trykt prøvetryk, der 100% gengiver farverne på den endelige tryksag.

Kvinde på kontor ved computer i Prepress hos Strandbygaard

Udstyr i prepress

Vi arbejder i et fuldautomatisk AGFA Workflow. Kontrol af filer foregår med Pitstop. Skrifttype-håndteringen er serverbaseret og sker gennem Universal Type Client

Vi benytter CIP4, der overfører data fra CTP til trykmaskine på alle opgaver. Dette giver optimale startbetingelser for trykkeren.

Prepress-afdelingen er desuden udstyret med en produktionsprinter, digitale prøvetryksplottere og avanceret adresseringsudstyr til eksempelvis hæfter, magasiner og løsark.

Ilustration af flippage pdf

Online e-paper - Kombinér det bedste fra den trykte og digitale verden

Med en e-paper løsning kombinerer du det bedste fra den trykte verden, med det bedste fra den digitale

Du får en flot og overskuelig online præsentation af din brochure, dit hæfte eller folder, med let navigation, mange funktioner og den lækre bladrefunktion.

Din online bladre-pdf kan også integreres direkte i din hjemmeside (embeded) som vist i eksemplerne nedenunder

Det giver dig yderligere mulighed for at vise dit katalog og lign. frem uden at din besøgende forlader din hjemmeside.

Kontakt os gerne, hvis du gerne vil præsentere dine PDF-filer på en mere interessant måde.

Ilustration af flippage pdf for profilbrochure

Profilbrochure fra Strandbygaard

Du skal acceptere marketing-cookies for at se filen.
Ilustration af flippage pdf for Skjern Håndbold

Skjern Håndbold - Kampen

Du skal acceptere marketing-cookies for at se filen.
Ilustration af colourbox Billedarkiv

Billedarkiv - Billeder siger mere end ord, og motiver er der nok af.

Strandbygaard har adgang til et arkiv med over 800.000 billeder. Arkivet er tilgængeligt på www.colourbox.com

Her kan du selv søge og udvælge lige det foto, som du vil bruge i din markedsføring. Billederne kan bruges i alle anledninger og give et blikfang, der siger – ja, mere end ord.

Sådan gør du:
Besøg hjemmesiden www.colourbox.com

Oplys os nummeret (f.eks.#44092995) på fotoet, så downloader vi billedet og bruger det efter dit ønske. Vi må ikke videreformidle det valgte foto, men kun bruge det i markedsføring produceret hos Strandbygaard.

Prisen pr. billede kr. 95 DKK